FDF i dag

Udfordringer og fællesskab

Aktiviteterne i FDF er mangfoldige. Men fælles for dem er, at de både giver udfordringer til store og små og skaber et godt fællesskab mellem børn, unge og voksne.
I FDF er samværsformen, der bygger på gensidig tillid og respekt, lige så vigtig som de enkelte aktiviteter.

Weekendture for store og små

Hvert år er kredsen selv af sted på weekend ture, enten hele kredsen sammen eller de enkelte klasser for sig.
Til jul er hele kredsen af sted på en fælles juleweekend tur, hvor vi hygger os med at jule bl.a. ved at lave jule konfekt.
På alle weekendturene er der oplevelser og udfordringer, vi har bl.a. lavet svedehytter, bygget snehuler, kælket i mørket, været på natløb og sovet i telt.
I foråret sker det ofte at nogle af klasserne tager på kanotur. Kredsen har sine agne kanoer, og tager derfor gerne af sted på disse ture. På kanoturene sover vi i vores lavvu, som er et sametelt, med brændeovn.

Sommerlejr

Når det bliver sommerferie og skole ikke længere opbruger al den gode tid, er der selvfølgelig også FDF. Vi tager hvert år på sommerlejr. Det er en uge hvor vi tager til et spændende sted i Danmark. Hver gang vi er på sommerlejr er vi ude og besøge et af landets sommerlande, tivolier eller lignende.
På Sommerlejren, er vi hele kredsen af sted og der er aktiviteter både for de store og for de små, men selvfølgelig er der også fælles aktiviteter. Tidligere var vi på en Harry Potter sommerlejr.
Her blev der spillet Quiditch, og lavet trylledrikke. Børnene mødte også den tre hoved hund.
Sommerlejren er årets højdepunkt, da vi er at sted i en uge er der tid til fordybelse, og nogle større og vilde aktiviteter. En af de tilbagevendende aktiviteter er vandkampene, tiden hvor det er muligt at give din leder buksevand uden de bliver sure. Hver aften sidder vi ved bålet og hygger os med sang og underholdning. En god måde at afslutte dagen på.
Lederne starter tidligt i foråret med at planlægge hvad der skal ske på sommerlejren.

Hvad laver man som FDFer

 

Puslinge/Tumlinge, 0 - 2 klasse

Puslinge/ Tumlingene hører masser af historier, leger og synger sammen. De bygger også huler og går på opdagelse i naturen, og sover sommetider på høloft. Puslinge/ Tumlingene er altid klar til at lade fantasien løbe af sted.

Pilte, 3 - 4 klasse
Pilte lærer at bruge både dolk og økse og tænde bål. De tager på løb og sover i telt. Derud over er piltene altid med på at gå ud og opleve natten, og dens stjerner, samt finde vej gennem nye og ukendte områder.

Væbnere, 5 - 6 klasse
Væbnerne sover i telt, laver mad over bål og bygger lejrpladser. Væbnerne er ikke bange for at tage imod udfordringer der bringer dem ud på dybt vand, fx på tømmerflåde. For væbnerne er udfordringerne i centrum og fællesskabet i højsæde.

Seniorvæbnerne, 7 - 8 klasse
For seniorvæbnerne kan alt ske. De kan fx finde på at grave sig ned i en snehule og hygge midt om natten. Drage til Jylland for at sejle i kano. Seniorvæbnerne kan også finde på at tage en benene op weekend.

Senior, 9 klasse - 18 år
Seniorerne tager gerne på fjeldtur i Norge og oplever triumfen ved at besejre en bjergtop. De er også mester i at lave gode weekendture, både for sig selv og for de børn de ofte er hjælpeledere for. De tager også uden tøven på spændende kurser i FDF sammen med seniorer fra hele landet.